Nyt medlem af MADE

31-05-2018

Vi er glade og stolte over at være blevet en del af MADE, der arbejder for at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige produktionsland. Dermed er Eltraco Automation kommet i fornemt selskab med virksomheder som Danfoss, Terma, Vestas og mange flere.

 

MADE står for Manufacturing Academy of Denmark og arbejder med områder som digitalisering, 3D-print og avanceret automation. MADE er finansieret med såvel offentlige som private midler og samler virksomheder, universiteter og GTS-institutter på tværs af værdikæden.

Fra Eltraco Automations side er vi glade over at være blevet en del af MADE, og vi ser frem til at bidrage til at styrke Danmark som produktionsland.