Vi søger en servicetekniker

28-09-2026

Brænder du for at idriftsætte, servicere og vedligeholde produktionsudstyr til elektronikindustrien og søger du en stilling i en dynamisk virksomhed med højt til loftet, korte veje fra ord til handling og store frihedsgrader, så er du måske vores kommende Servicetekniker.

Hvem er vi.

Eltraco er en mindre ejer ledet virksomhed, som siden 1994 har forhandlet, serviceret og vedligeholdt produktionsmaskiner til den danske elektronikindustri fra kontoret i Odense. Vi har gennem en lang årrække repræsenteret en række førende producenter som f.eks. Mycronics, ITW, MEK m.fl. og har skabt os en førende position på det danske marked.

Vores kundeportefølje spænder vidt og vi er til stede hos en lang række af de førerende virksomheder med egen produktion af elektronik og hos større EMS-virksomheder i Danmark.

Vi har skabt vores position gennem stærke værdier, målrettet fokusering, troværdighed og ikke mindst gennem en stærk og dedikeret organisation.

Din rolle.

Som Servicetekniker i Eltraco får du en central rolle i den daglige kontakt med kunderne. Dine opgaver vil spænde vidt, fra installation og indkøring af nye maskiner, løbende service og vedligeholdelsen til rådgivning af kunder.

Du vil over tid, og efter grund træning, få ansvar for specifikke maskiner og udstyr i vores produktportefølje og der vil være rig lejlighed til at specialisere sig.

Du vil have den direkte kontakt til vores kunder og vil komme i berøring med operatører, tekniker m.fl. Det er derfor essentielt, at du forstår at skabe overblik og omsætte informationer til handlinger, ligesom det er afgørende at tidsplaner overholdes ligesom du løbende forstår at forventningsafstemme med kunderne.

Du er ikke bange for at tage ejerskab og du sikrer fremdrift i opgaverne og du har fokus på højeste kvalitet i alle led, afdækning af risici ligesom du skaber overblik over opgaverne og kommunikere tydeligt.

Hvem er du.

Du er en fagligt kompetent person og du er ikke bange for at sætte dine kompetencer i spil. Du har skruet hænderne rigtigt på og stor interesse for mekanik og elektronik i kombination og en ikke bange for at tage fat.

Vi forventer at du:

  • Har en relevant teknisk baggrund som Maskinmester, Industritekniker, Elektronikfagtekniker eller tilsvarende.
  • Har en god teknisk forståelse og du erfaring med elektronikproduktion vil det være en fordel, men ikke et krav. Dog forventer i vi nysgerrighed i forhold til produktion af elektronik.
  • Som person er udadvendt, energisk og målrettet, trives med at skabe resultater og finde løsninger, er proaktiv og en holdspiller.
  • Har en stærk motivation for at lykkes, er selvigangsættende, en grundlæggende positiv indstilling og forstår vigtigheden af at prioritere din tid.
  • Er omstillingsparat, har en naturlig autoritet og du kan bevare det kølige overblik også i pressede situationer.
  • Har gode kommunikative evner og kan begå dig fejlfrit på dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder.

  • Du vil modtage en solid introduktion til produkter og kunder, og du vil under introduktionen blive introduceret til et igangværende produktionsmiljø, ligesom du løbende vil modtage efteruddannelse hos vores samarbejdspartnere.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder og du vil indtage en vigtige rolle i organisationen, hvor vi hylder og efterlever begrebet frihed under ansvar.
  • Eftersom der er tale om hybrid arbejder vil vi, hvis du arbejder fra hjemmekontor, sørge for at du har de rette værktøjer til din rådighed.
  • En kantineordning når du er på kontoret i Odense.
  • Attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • En konkurrencedygtig løn og bonus som forhandles individuelt og ud fra dine kvalifikationer. Bilordning eller firmabil er til forhandling.

Sådan søger du.

RightOne forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgning skal gennem RightOnes system.

Har du spørgsmål eller ønsker du uddybning, er du velkommen til at kontakte Kim Engmark på

tlf. 60 22 44 77 eller kim@rightone.dk.

Søg jobbet via ansøgningsformularen på www.rightone.dk. Samtaler afholdes løbende da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.