Ses vi til Productronica 2021?

24-08-2021

Mød Eltraco Automation og vores leverandører på årets Productronica-messe i München til november.

Det er endelig blevet messetid igen – og et af efterårets højdepunkter bliver uden tvivl Productronica 2021 i München den 16.-19. november.

Efter aflysningen i 2020 afholdes der nemlig atter Productronica-messe i Messe Münchens store haller.

”Efter mere end halvandet år med meget begrænset messeaktivitet ude i den virkelige verden tror jeg, at vi glæder os lige så meget som alle andre til atter at kunne mødes fysisk med vores samarbejdspartnere, leverandører, kunder og ’konkolleger’ i branchen,” siger Mikael Thomsen, adm. direktør i Eltraco Automation.

Verdens førende messe

Productronica er verdens førende messe inden for elektronikudvikling og -udstyr, og Eltraco Automation vil naturligvis deltage som gæst i løbet af ugen.

Hvis du er interesseret i en rundvisning på messen og/eller en uforpligtende introduktion til nogle af vores leverandører, er du meget velkommen til at tage fat i Mikael Thomsen eller Kristian Filtenborg, der begge deltager på Productronica på vegne af Eltraco Automation.

Du kan læse mere om messen her: https://www.productronica.com/en/

Nyt hygiejnekoncept og høj sikkerhed

Der blev i juni givet endeligt grønt lys til at afholde Productronica som fysisk event af de bayernske myndigheder.

For at gøre messen til et så sikkert event som muligt har arrangørerne udviklet et omfattende sikkerheds- og hygiejnekoncept for messen. Læs mere her.