Velbesøgt reception

31-05-2018

Så oprandt dagen endelig. Fredag den 28/4 var dagen, hvor vi kunne vise vores nye domicil frem for kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere – samt Odense Kommunes rådmand, Steen Møller, der var så flink at lægge vejen forbi Højager.

 

Over 100 gæster havde på forhånd meldt deres ankomst, og vi er meget taknemmelige over, at så mange valgte at tilbringe deres fredag eftermiddag sammen med os. Og dejligt at se at såvel pølsevognen ude foran indgangen som fadølsanlægget i værkstedet gjorde god gavn.

Tak til Søren Aarhus fra Odense Robotics, som holdt et spændende og tankevækkende oplæg om, hvor vi er på vej hen med robotteknologi og kunstig intelligens. Også tak til vores naboer, Winther Medico og PN Tryk, som venligst udlånte deres parkeringspladser til vores gæster.

ElektronikFOKUS sendte også en journalist til Odense. Hans fine reportage fra dagen kan du læse her.