Casevideo fra Micro Technic
Via en ny produktionslinje fra Mycronic har vi hjulpet Micro Technic til at forblive konkurrencedygtig som både EMS-producent og udvikler af egen elektronik. Blandt andet fordi Micro Technic nu kan håndtere mindre og mere komplekse komponenter.
Micro Technic er en elektronikvirksomhed i Aarup på Fyn, som både udvikler og producerer elektronik for sine kunder og egne produkter – herunder IoT-løsninger til den grønne omstilling.
Derfor har Micro Technic brug for en høj grad af fleksibilitet i sin produktion for at tilgodese de mange skift mellem forskellige serier. Det er én af årsagerne til, at Micro Technic har valgt at fortsætte det gode samarbejde med Eltraco Automation og vores leverandør Mycronic om implementeringen af en helt ny produktionslinje.
Produktionslinjen består af flere topmoderne produktionsmaskiner fra Mycronic, der sikrer Micro Technic den nødvendige kapabilitet i produktionen. Hertil kommer en helt ny og mere energivenlig reflowovn.
Du kan blive klogere på produktionslinjen i denne casevideo, hvor du også kan høre, hvordan investeringen har været med til at styrke Micro Technics konkurrenceevne. Blandt andet fordi den nye reflowon er med til at sænke linjens samlede CO2-aftryk, og fordi Micro Technic nu er i stand til at håndtere endnu mindre og mere komplekse komponenter.