Eltraco Automation bliver dansk forhandler af røntgenudstyr fra Scienscope

01-09-2020

Eltraco Automation øger porteføljen af SMT-udstyr med det danske agentur på røntgen- og inspektionssystemer fra den amerikanske producent Scienscope.

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Eltraco Automation bliver dansk forhandler af maskiner og software fra den amerikanske producent Scienscope.

Scienscope er leverandør af optisk og videobaseret inspektionsudstyr og har et produktsortiment, som flugter godt med Eltraco Automations eksisterende portefølje af højkvalitets SMT-udstyr til elektronikindustrien.

”Scienscope kommer med et meget interessant produktkatalog, som supplerer vores eksisterende agenturer rigtig fint og underbygger vores position som total linjeleverandør,” siger Mikael Thomsen, administrerende direktør i Eltraco Automation.

Hjælper til at holde styr på lagerbeholdningen

Scienscope har eksisteret siden 1995 og har hovedkvarter i byen Chino vest for Los Angeles med kontorer i Mexico, Tjekkiet og Canada.

Virksomheden begyndte som mikroskopproducent og har siden specialiseret sig inden for bl.a. offline og inline røntgenudstyr, videoinspektionssystemer, måleudstyr og netop mikroskoper.

Ét af kerneprodukterne er røntgenudstyr, der kan bruges til komponentregistrering og dertilhørende registrering af svind i produktion.

Verdensnyhed: Industriens hurtigste komponenttæller

Her kan Eltraco Automation allerede fremvise en verdensnyhed i form af Scienscopes semiautomatiske komponenttæller AXC-800 III Plus, der gør det lettere end nogensinde at holde styr på sin lagerbeholdning.

Maskinen er verdens hidtil hurtigste af sin art og kan bl.a. bruges til inspektion af BGA’er og ESD-komponenter. Samtidig kommer maskinen med ekstra features i form af automatisk printning og placering af labels.

Kontaktinfo:

Mikael Thomsen, administrerende direktør i Eltraco Automation: 30 70 36 35 / Mikael.Thomsen@eltraco.com